Beskrivelse
Dette krus er drejet i hånden og dekoreret med små blomsterhoveder, som er lagt på ét for ét og fordelt let over hele overfladen.
Under den transparente rosa celadonglasur træder de blødt frem og skaber et fint, næsten svævende udtryk.
De små blomster giver koppen liv og bevægelse, som et stille forårsdrys.
Den rosa nuance er varm og pudret og fremhæver de fine detaljer uden at virke tung.
Koppen rummer ca. 3 dl og har en blød, afrundet hank, der ligger godt i hånden.
Små variationer i placering og glasurspil er en del af håndværket.





